søndag den 20. juni 2010

lever vi i en virtuel verden?

Et billede jeg tog for c. 2 uger siden. Ved strandmøllen.


Vi har alle sammen prøvet at spille computerspil. Om det så handlede om pony'er, prinsesser eller mænd med pistoler. Nogen spil virker utrolig realistiske, mens andre er knap så overbevisende. Jeg kom i dag, til at tænke på computerspil - og det virkelige liv.

Forskere har i dag gjort det muligt, at opleve computerspil MEGET realistisk. Det du vil opleve, er det vi vil kalde virtual reality. Man har fremstillet en hjelm, som du placere på hovedet. Det ønskende spil sættes i gang - og du vil nu føle du er i spillet. Der sidder en lille skærm ved dine øjne, som kan orientere dig om hvor du er, derudover sidder der små højtalere ved dine øre, som laver alle de lyder som du kender fra dette computerspil.

Når du bevæger hovedet, vil billedet således også bevæge sig. Du kan få handsker på, som er forbundet med denne hjelm - så hvis du tager hænderne op foran dit 'hoved', vil du således også se dine hænder. Du vil kunne løbe rundt i din dagligstue, men ved din skærm - løber du rundt i labyrinter og slås med monstre.

Her kommer jeg til at tænke - ville man egentlig ikke kunne erstatte hele vores krop med maskiner. I stedet for øre kunne du indsætte små mikrofoner, som ville sende beskeden videre til hjernen via små elektroniske tryk. I stedet for øjne, kunne man indsætte små kamerare, i stedet for arme, kunne du indsætte maskinarme, som du kunne sende besked til via disse elektroniske tryk, som du sender fra hjernen. Jeg ved godt alt dette ikke er særlig realistisk, men jeg ved med garanti - at i fremtiden, vil der være forskere som finder ud af at tilsætte ting til vores hjerne.

Hvis... eller når alt dette kan lade sig gøre, vil det eneste menneskelige vi måske har tilbage, være vores hjerne. Hvis vi falder og brækker armen, så er det nemmere blot at sætte vores hjerne over i en robot krop. Det eneste det kræver - er vores hjerne.

Men hvad hvis alt det her allerede er sket? Er jeg i virkeligheden alene i den her verden, som det eneste rigtige menneske? Er alt andet jeg ser, blot en del af mit computerspil? Har jeg valgt at spille sims? Ligger min hjerne lige nu, i et vandkar, og min krop ved siden af? Tror jeg blot at jeg er her? For er jeg det?

Ligger min krop i en seng, min hjerne i et kar, forbundet til virtual reality. Er det her kun et spil? Hvis jeg dør... er det så game over? Starter jeg så bare forfra?

Findes jeg, i den her verden?

fredag den 18. juni 2010

rundede nu de 30 faste læsere! Fantastisk, mange tak :-)

Jeg har sommerferie fra i dag. Dejligt at være færdig med alle eksaminerne! Så jeg håber på at kunne blogge lidt mere den følgende uge.


Jeg tager på roskilde for 2. år i træk d. 26 juni. Er der andre der skal afsted?


Sophie Amalie

onsdag den 16. juni 2010

er det moralsk rigtigt at spise kød?

Josephine, som er vegetar. Sidste skoledag. Bemærk hendes tallerken er tom. Vi andre spiser lasagne.


Jeg kender (ikke en del, men nogen) vegetarer, og jeg kender (rigtig mange) kødspisere. I et selskab med en blanding af spiser af grøntsager, og kød - opstår den evige diskussion altid. Hvorfor spise kød? Hvorfor ikke?

Jeg har selv haft spørgsmålet oppe med mig selv, mange gange, rigtig mange gange. Jeg prøvede at argumentere fra begge sider af sagen.
1. Hvad gør det moralsk rigtigt at spise kød?
2. Fordi flertallet spiser kød, gør det det så rigtigt?
3. Bliver det rigtigt fordi det er min natur at spise kød?

Jeg er kommet frem til, at der virkelig ikke er nogen moralsk korrekthed i at spise kød. Et argument fra ikke-vegetare, ville bla. være:
1. Det er vores instinkt
2. Alle spiser kød
3. Dyr er dumme, og har ingen følelser for hvad der er moralsk korrekt

At slutte et dyrs liv, fordi man kan lide at smaske sig i kød - lyder for alle umoralsk. Men man vil sige at alle andre også spiser kød. Og hvad så? For hundrede af år siden havde vi også slavearbejde - og dengang var det helt okay med flertallet af befolkningen. Ingen så noget forkert i det, for sådan var det bare. Det var dengang naturligt, at man solgte slaver, ligesom det den dag i dag er naturligt for os at spise kød, ligesom det altid har været naturligt for os. Men hvad hvis man om 200 år, kigger tilbage på os, og tænker " sikke nogen uhyre de var. Dræbte dyr, bare for deres egen griskhed skyld." Fuldkommen sådan som vi kigger på slavearbejde den dag i dag.

At alle spiser kød, gør det jo som sådan ikke korrekt. Som læst ovenfor, kan vi her konstatere, at et flertal har haft taget fejl. Og det er også okay, men så skal vi også bare rette op på vores fejl. For er det her en fejl? Hvornår ved man egentlig at det er en fejl, hvis ingen andre synes det er en fejl?

En kødspiser, vil også sige at det ikke er ufølsomt at dræbe dyr - for de er dumme, og har ikke følelser som mennesker. For hvis det er okay at dræbe andre dyr for at spise dem, så burde det jo egentlig også være okay at dræbe mennesker (som også er dyr) for at spise dem. Men vi siger at det ikke er okay (hvilket det slet ikke er!!), fordi vi er intelligente og ved hvad der er rigtig og forkert. Men hvad nu hvis der blev født en gris, en gris der var langt mere anderledes end de andre grise. Denne gris kan tale, forstå og kan forstå følelser. Denne gris er faktisk klogere end de fleste mennesker. Man ville ikke slagte denne gris vel?

Lad os tage endnu et eksempel: Der bliver født en flok babyer. Men disse babyer er dummere end et stykke træ. De kan ikke forstå, de lærer ikke at tale, gå, smile, græde eller bevæge sig. De sidder bare. De ville så være det man kalder uintelligente og uforstående for hvad der er rigtig og forkert. Hvad ville man gøre med disse babyer? Man ville jo ikke slagte dem vel? Det burde man jo, for de uintelligente og ved ikke hvad der er rigtigt og forkert - fuldkommen ligesom grisene. Man ville sende disse babyer et sted hen, hvor de kunne få hjælp og blive undersøgt. Men hvis man som kødspiser følger sit argument for at dyr er dumme, så burde man jo også sige ja til at disse babyer burde slagtes.

Argumentet med at det er vores instinkt - gør det heller ikke moralsk korrekt at spise kød. Bare fordi vi har hjørnetænder, betyder det ikke at vi skal spise kød, ligesom at bare fordi jeg har en kniv, behøver jeg ikke skære i folk. Hvis en hel befolkning besluttede sig for ikke at spise, ville der blive opfundet piller, som kunne give os det tilskud som vi mangler fra kød, altså ville vi på den måde ikke have noget problem ved at "overleve" eller holde os raske, udover det - så er der millioner af vegetar i verden, som har det så ganske fint.

Kan du finde én grund, til at det er moralsk korrekt at spise kød?

tirsdag den 15. juni 2010

ny blog.

Så kom fotobloggen op at stå. Siden hedder www.sophieamalies.blogspot.com. Der vil ikke komme andet end billeder der. I er velkomne til at blive faste læsere (nederst på siden).

Tak for støtten omkring det!

Sophie Amalie

mandag den 14. juni 2010

.

overvejer lidt at lave endnu en blog, men kun til billeder. Er det en god idé?

søndag den 13. juni 2010

skønhed

Min smukke smukke smukke veninde Jamie. Billedet tog jeg til min 16 års fødselsdag.


Jeg så en reklame på nettet, du ved, en af de der voldsomme nogen. Der stod med store gule og pink bogstaver " HVAD ER SKØNHED?" også en eller anden lille tekst som reklamerede for et blad. Men spørgsmålet om hvad skønhed er, hang fast i mine tanker.

Hvad er skønhed? Stærkt opreklameret ville jeg måske sige. Hvad er skønhed for mig? Skønhed for mig er når ting går op i en højere enhed. Skønhed er for mig når ting fungere, harmonere. Skønhed er for mig, når der er den der lille fejl, som slår det "perfekte" ud af billedet. Men hvornår og hvorfor, går noget op i en højere enhed?

Går ting op i en højere enhed når der er "rene linjer"? Går ting op i en højere enhed når alt føres til det samme? Er skønhed sjældne øjeblikke? Er skønhed når noget smukt og flot opstår?

Jeg tror på at skønhed er sjældne øjeblikke. Skønhed er ligesom et lille kirsbærtræ. Kun én gang om året, slår alle blomsterne ud, og det er så smukt så smukt, at man kun kan smile. Efter et par uger, vil blomsterne være væk. Men man ved, at skønheden vil komme tilbage. Dét er for mig skønhed. At kunne glæde sig til noget så smukt, men vide at man bliver nød til at give slip på det - for at det kan komme igen. Hvis træet stod i sin smukke pragt hele året, ville det ikke være det samme. Det ville stadig være smukt, men det ville på ingen måde være det samme.

Men skønhed er også når der er en fejl. Fordi intet er fejlfrit. At noget er "perfekt" er umuligt, men for mig, også kvalmene. At noget kan være uden én eneste fejl, lyder for mig forfærdeligt Kig på et stakit. Et stakit lavet af planker. Det er ikke ligefrem hyggeligt at kigge på. Kig så på et stakit af træ. Rigtig træ. Træ med knaster. Der er massere af fejl i træet. Det er smukt at kigge på, og dét er skønhed for mig.

Jeg sad og klikkede rundt på facebook forleden aften. Jeg faldt over en gruppe som hed "Forskernes svar på den smukkeste kvinde i verden". Jeg klikkede. Jeg blev chokeret. Ansigtet, var på ingen måde grimt. Men det var meningsløst. Det var uden fejl. Det var perfekt, og det var forfærdeligt Hun lignede alle andre, og på samme tid lignede hun ingen.

Min veninde Jamie (billede), synes jeg er fantastisk smuk. Hun er den heldige indehaver af de her fantastiske store øjne osv. Derudover har hun et lille ar ved øjet. Arret ved hende øje er hendes "fejl". En fejl som jeg synes klær hende, som jeg synes får hendes ansigt til komplet ud. Hendes ansigt bliver spændene at kigge på, det bliver anderledes og utrolig smukt. Det synes jeg er skønhed. Jeg ved jeg ikke er den eneste som synes at Jamie er både skøn, og utrolig smuk.

Standarden for skønhed i vores samfund, er høj. At leve op til dette ideal er hårdt. Men hvis du lever op til idealet, viser undersøgelser - at dit liv bliver en hel del nemmere. Undersøgelsen virker at smukke mennesker ofte får kortere fængselsstraffe, slipper for parkeringsbøder, får højere karakterer osv. Kan det virkelig være rigtigt at vores liv skal bedømmes på hvordan vi ser ud, i stedet for hvad vi siger og mener? Er skønhed i virkeligheden svaret, på det nemme og gode liv?
Photobucket

lørdag den 12. juni 2010

lyt.

Gør jer selv en musikalsk, livlig og fantastisk tjeneste - lyt til det her.

video

solopgang på østerbro





Der er virkelig noget særligt ved solopgange. En ny dag. En ny start.

Ps. hvad synes i om det nye layout? var det gamle bedre?

lørdag den 5. juni 2010

hvad sker der efter det hele?

Begyndelsen på sommeren. Taget i HC. Ørstedsparken

I forbindelse med mit eksamenslæsning, dukkede dette spørgsmål naturligvis op i mit hovede.

Jeg læser, for at bestå min afgangseksamen. Når jeg skal ud af 3g skal jeg læse så jeg kan komme ind på det uddannelsessted jeg vil. Jeg læser, for at nå mine drømme. Men hvad så når jeg har nået alle mine håb, drømme og mål? Og hvad hvis jeg ikke når dem?

Hvad skal jeg når jeg har opnået den status jeg ønsker? Hvad skal jeg, hvis jeg en dag ender med at blive det mest lykkelige menneske? Hvad skal jeg den dag jeg har fået det job jeg ønsker mig? Hvad skal jeg den dag jeg er blevet gift med den jeg ønsker? Hvad er det så tilbage at stræbe efter? Vil drømme og håb ændre sig i forhold til min alder, livserfaring, rifter og ar? Vil jeg hele tiden ønske noget nyt? I så fald, hvad stræber jeg så efter lige nu?

Jeg er en stræber, har altid været. Jeg har høje forventninger til mig selv, og hvad jeg kan og skal præstere. Hvis ikke jeg kan, føler jeg en vis tomhed i kroppen i flere dage. Jeg hader at jeg er så stræbene nogen gange, mens andre gange er jeg virkelig glad for jeg stræber efter noget. For hvad med dem der ikke stræber efter noget? Findes de?

Hvis ikke mine drømme går i opfyldelse, så føler jeg ikke mit liv vil være fuldendt. Hårdt som det lyder, så rigtigt er det. Jeg kan først slappe af når jeg har opnået mine nærmeste mål - men så kommer det næste mål. Hele livet handler vel i grunden om at stræbe efter noget. Række ud efter noget, og hvis ikke du kan nå? Så må du finde en højere stol.

Når man har opnået alle sine drømme og mål, hvad er der så at stræbe efter? Noget højere end drømme? Men bliver det så griskhed, eller er det blot stadig at stræbe efter noget?

Hvad stræber du egentlig efter?

tirsdag den 1. juni 2010

øvøv.

Kære søde læsere,

Der bliver nok ikke blogget så forfærdeligt meget de næste 2 - 3 uger, da jeg, lige som mange andre, har travlt med at læse til eksamen. Jeg håber dog stadig i vil læse med når jeg er færdig med eksamen!

Sophie Amalie

PS. tak til alle faste læsere, og til jer 4, som har benyttet jer af "del det".