søndag den 29. august 2010

anbefaling

jeg vil gerne anbefale alle, at gå ind på dr.dk/podcast og downloade "filosofiske diskussioner" . Det er helt fantastisk at lytte til.

Derudover vil jeg også anbefale at lytte til P3 hver søndag aften fra kl 22, til Barometeret. Fantastisk radioprogram, som jeg har lyttet til siden jeg var 12.


Håber alle har haft en god weekend :-)

Sophie Amalie

søndag den 22. august 2010

det ideelle menneske

Min rigtig gode ven, Brage. Billedet er taget da vi var nogen stykker en tur i Ramløse.


Hvad er det ideelle menneske? Findes dette menneske overhovedet? Og hvem har bestem hvad det ideelle menneske er? Er det det vi alle stræber efter?

Når jeg tænker på hvordan det ideelle menneske må være, tænker jeg straks - Brage. Jeg har altid sagt, at Brage er det flinkeste menneske jeg kender, og jeg tør vædde med jeg ikke er den eneste jeg siger det. Han har derudover også vundet "Årets Buddy" både på fodboldholdet, og på skolen.

Jeg mødte Brage, for ét år siden, da jeg havde besluttet at tage min 9 klasse, på en anden skole (Zhales Gymnasie Skole). Brage var i min klasse, heldigvis. Der blev budt rigtig pænt velkommen på HELE linjen. Jeg så hurtigt person galleriet i klassen. Jeg var heller ikke lang tid om at se, at Brage, er en der er venner med ALLE. At opbygge et venskab med Brage var ikke svært. Det var ikke kompliceret, fyldt med spørgsmål eller noget der tog lang tid. Brage var en ven, ved første øjekast.

Men hvorfor tænker jeg på Brage, når jeg tænker på "Det Ideelle Menneske"? Fordi, Brage i virkeligheden er sådan, som jeg ville ønske jeg selv var. Ikke at jeg er utilfreds med mig selv, men Brage er det menneske jeg ville ønske jeg var large nok til at være. Hvis alle var som Brage, ville der intet krig være i denne verden. Brage er så tålmodig som man kan være, (hvilket er ret rart, når han selvfølgelig vil hjælpe en med at læse til fysik eksamen), han er så rar som man kan være, han er large, han er positiv (hvilket OGSÅ er ret rart, når han skal hjælpe en med at læse til fysik eksamen) også han han den gave - at han godt selv ved han kun er et menneske - og derfor kun kan handle derefter.

Brage fortalte mig engang, at han havde besluttet sig for at være, sådan som han er. Han havde bestemt, at han ikke havde lyst til at bruge sin tid til negativitet, og alt mulig andet, som slet ikke er værd at bruge sin tid på. Han havde bestemt sig for at være åben overfor nye mennesker, og nye udfordringer. Hvorfor gør vi ikke alle sammen bare det? Hvorfor sætter vi os ikke alle sammen ned, og beslutter os for at være gode mennesker? Fordi vi desværre er for egoistiske og smålige... undtagen Brage.

Vi har brug for mennesker som Brage, uden at det skal lyde overrillet. Men det har vi virkelig. Brage, du er et fantastisk menneske, en fantastisk ven og jeg ved, at alle som kender dig, vil give mig ret i.

lørdag den 21. august 2010

troskab

Morten og jeg. Billedet har Kristian taget med mit kamera, en lørdag aften.


Hvad er troskab? Hvad er jeg tro mod? Jeg er tro mod mig selv, mine medmennesker, mine projekter, mit forhold til Morten og den viden jeg har. Hvad er du tro mod? Og hvad vil det overhovedet sige, at være tro mod noget?

Vi har brug for at tro. Hvad ville vi være uden at tro? Vi ville være paranoide, tror jeg. Vi ville ikke kunne være dem vi er. Uden at være tro mod sig selv, kan man ikke være den man er. Man kan ikke være tro mod sine holdninger og basale værdier - altså er det livsnødvendigt at være tro mod sig selv. Eller hvad? Findes der mennesker som ikke er tro mod sig selv? Hvad kalder vi dem? Skal vi sige, at de er utro mod sig selv? Eller er de vantro?

Jeg tror på mine medmennesker - nej, jeg tror på mennesket i det hele taget. Jeg tror på at vi kan fungere sammen. Jeg tror på at vi en dag, vil kunne få denne verden til at fungere uden krige. For vi er alle samlet under vores tro. Det er ligemeget hvad du tror på, om du så tror på din kat, din lillebror, din cykel eller Muhammed - så tror vi alle sammen. Burde dette ikke binde os sammen? Vores tro.

Når man vælger at gifte sig, så vælger man også at være tro mod hinanden. Man vælger at ville vågne op med det samme menneske hver morgen. Eller hvad? Lover vi hinanden at holde os til hinanden, eller lover vi at tro på hinanden? Eller er det i virkeligheden det samme? Har vi brug for at tro på hinanden, før vi kan fungere som venner, kærester og ægtefolk? Har vi brug for et løfte for at kunne dette, eller burde vi kunne tro på hinanden, uden et løfte?

Hvis vi kigger på politik, så betyder det at folk er tro mod en ideologi. Men kan man det? Kan du holde dig tro til én ideologi igennem hele dit liv, eller kan du til tider bliver nød til at tage dine holdninger op til revision engang i mellem, og måske vælge at sætte sin tro til en anden ideologi. Er det okay? Eller er det dobbeltmoralsk?

Noget jeg synes kan være vildt, det er at når vi mennesker, sætter vores tro, vores holdninger og vores idealer - til noget som andre har bestemt er sandt. Det er en kæmpe risiko vi løber. Hvem kan fortælle dig at det faktisk er sandheden? ingen andre end dig selv, din tro og dine basale idealer.

Jeg har sat min tro til mange ting som sagt. Jeg har bla. sat min tro til mine venner. Mine nærmeste venner, har mine inderste tro. Jeg ved, at hvis jeg ringer kl. lort om natten, og fortæller at jeg har brug for et sted at sove - så står deres døre åbne, og det vil ikke engang være til diskussion - for det gælder samme vej, og det ved de. Fordi, de også har tro til mig.

Hvad har du sat din tro til?

torsdag den 19. august 2010

kort spørgsmål

Hvis Adam og Eva var de første mennesker på jorden, havde de så en navle?

mandag den 16. august 2010

Gymnasiet

Billedet her tog jeg i fredags, til vores farvefest. Som i kan se, har min klasse farven orange!


En læser skrev i går, om jeg ikke gad at skrive noget om gymnasiet, og om hvordan det er at være putte. Jeg ved godt jeg havde lovet et indlæg omkring troskab, men så mange tanker om gymnasiet dukkede op - og de skubbede sig foran troskab.

Så hvordan har det været for mig at starte i gymnasiet? Det har været skræmmende, vildt, fantastisk og MEGET udmattende! Jeg er startet ude på Christianshavns Gymnasium, i 1f. Det er linjen med engelsk, mediefag og samfundsfag, også kaldet journalistik linjen. Jeg går nok i den bedste klasse på hele Christianshavn. Alle mine klassekammerater er helt vildt søde, sjove og helt igennem festlige! For F... det står jo for fest.

Vi havde vores første fest sidste fredag. Festen havde en tema, og det var FARVER. Hver klasse har en farve, og det gælder naturligvis også os. Vores farve er orange, hvilket vil sige at vi til denne fest skulle have orange tøj på, spise orange mad osv. osv. Vi havde den vildeste fest! Den var fyldt med farver, sange, god mad, søde mennesker, musik, øl og drinks. Vi havde en hel igennem fantastisk fest.

De sidste to uger har været ualmindelig fantastiske, men også enorm stressende. Der er mange nye ting vi skal vænne os til. En af de store ting er, at vi lige pludselig ikke bliver opfattet som voksende. Vi bliver ikke længere betraget som børn der skal tysses på, børn som skal have en seddel med hjemmefra hvis vi skal gå før eller børn som skal have en seddel med hjem omkring arrangementer Vi er voksne, som selv skal tage ansvar. Vi skal tage ansvar for vores hverdag og trivsel på CG. Det er en fantastisk frihed at få, men det er også udmattende at skulle lære alle disse nye ting og sager.

Jeg er kommet i en klasse hvor jeg ingen kender - og det er jeg rigtig glad for! Det har givet mig en chance for at lære en hel masse mennesker at kende. Derudover er jeg også den eneste fra min tætte vennekreds, som har valgt at gå på CG, og det er med blandede følelser. Jeg har ikke på samme måde fået talt med " de gamle". Jeg har et skema som starter kl. 8, og slutter kl 15:30 HVER dag. Og det er hårdt, for så er det hjem, og så er det lektier, og så er det spise tid - og så er du så udmattet at du faktisk går i seng. Jeg har virkelig lært at elske weekenden efter jeg er kommet i gymnasiet.

Men hvordan det er at være putte? Det er sjovt. Det er virkelig sjovt. Alt er nyt og spændene, mange nye mennesker osv. Jeg har endnu ikke oplevet hiraki på CG, hvilket også var en af grundene til at jeg valgte netop dette gymnasium, og som også er grunden til at mange andre valgte CG. Det er åbentbart et problem på rigtig mange gymnasier, det med hiraki. Men jeg har ikke oplevet andet end åbne arme, smil og " Velkommen til. Du må sige til hvis der er noget du skal have hjælp til" . Det er fantastisk! Atmosfæren på Christianshavn er virkelig fantastisk.

Men dette ansvar vi har fået... åh dette ansvar. Der følger mange ting med. Der bliver forventet en masse af os, og det bliver der heller ikke lagt skjul på. At blive voksen, kræver også at man kan leve op til dette ansvar, og jeg gør virkelig mit bedste - men hvad hvis det ikke er godt nok? Hvad hvis jeg er en del af den procentdel, som ender med knuste drømme i rendestenen? Tanken skræmmer mig, og jeg læser teksten jeg har for, en ekstra gang.

Jeg er tosset med gymnasiet, og jeg er sikker på at de kommende tre år, bliver de bedste i mit liv! Hvis du ikke er kommet i gymnasiet endnu - SÅ GLÆD DIG!! Til alle jer der har overstået gymnasiet - alle jeres fortællinger lever mere end op til forventningerne !

søndag den 15. august 2010

torsdag den 12. august 2010

kort indlæg.

Gymnasiet er fantastisk! Har allerede mødt mange fantastisk søde mennesker. Det er alt det jeg har ventet på!

Håber at alle har fået en ny god start på skoleåret!

Indlæg om troskab kommer i weekenden. Det skal lige tænkes færdigt!

- Sophie Amalie

fredag den 6. august 2010

sommerferien

Et billede jeg tog på Svanemølle Havn.

Jeg synes lige min sommerferie er begyndt - og nu er den slut. Jeg skal starte i gymnasiet. Nye venner. Nye oplevelser. Nye lektier. Nye erfaringer. Er det godt, eller skidt?

Jeg glæder mig for vildt til at starte i gymnasiet (CG). Men jeg er også ved at skide i bukserne af skræk. Jeg skal endnu en gang forlade alt det jeg kender. Mine gamle venner, gamle minder og gamle omgivelser. Jeg skal forlade den tryghed jeg har haft i grundskolen - for at spring ud i noget nyt, og jeg glæder mig.

Sommeren har været kortere end nogensinde før. Sommeraftnerne er sprunget af sted, hurtigere end nogensinde før. Sommerens musik, har spillet højere end nogensinde før. Smilene, har været bredere end nogensinde før. Jeg skylder en masse mennesker et stort skulderklap, jeg skylder en masse mennesker et "tak", og måske også et par stykker et "undskyld.", og der vel også én eller to jeg skylder en drink og en dans.

Da 9'ende klasse lakkede ud, glædet jeg mig til sommerferien. Mere end noget andet. Den frihed man har i en sommerferie - får man ikke på noget andet tidspunkt på året. Sommeren, er noget særligt. Men nu når sommeren lakker mod enden, tænker jeg, at jeg måske godt lige kunne tage 9'ende klasse igen. Ikke for undervisningens skyld. Ikke for min forståelses skyld, men for de mennesker jeg brugte det sidste år med.

Hvorfor tillader vi os selv denne frihed så snart ordet "ferie" indgår i vores planer? Forsvinder den omliggende verden fordi jeg har ferie? Nej. Stopper krige, finanskrisen, død og andre ulykkelige ting? Bliver alt godt, harmonisk og smukt fordi jeg har sommerferie? Nej. Men hvorfor har vi så den opfattelse når vi har sommerferie? Fordi vi har taget nogen andre briller på.

I hverdagen har vi de fedtede briller på. Alt har rutine. Man kender det hele, ved det hele, synes det hele. Men når det så bliver ferie - så tager vi de nye, ubrugt solbriller på. De dufter af solcreme, er farverige - og så føler man sig super cool med dem på. Det, mine venner, er sommerferie følelse. Men hvorfor ikke også gå med solbriller når det regner? Hvem fanden har bestem du ikke må det? Hvem har bestem du ikke må gå med paraply i solskinsvejr, at du ikke må spise risengrød i juli måned og at du ikke må tage på stranden i november måned? Spring ud af rammen - og husk at tage solbrillerne på.

I stedet for vores duggede briller - burde vi så bytte dem ud med solbrillerne? Er det ansvarligt nok? Kan vi virkelig gøre det, uden at alt bliver ragenrok? Høre orden bare sammen med kedelig? Eller kan ting kombineres? Men vi er for bange, til at kombinere. Hvornår ser du måske en med solbriller og duggede læsebriller?

søndag den 1. august 2010

fluen

fluen flyver rundt i mit værelse
alle døre og vinduer er lukkede
den er fanget
fanget blandt mine minder, mit tøj, mit kunst
min kærlighed
der er ingen vej ud
ikke før jeg åbner det manglende vindue
eller den manglende dør
den flyver desperat rundt
rammer ind i flere vægge
mens den leder efter en udgang
en udgang til friheden
men den findes ikke
jeg har magten over den
og jeg har lagt mig til at sove
først når jeg vågner fra min søvn
vil det manglende vindue blive åbnet
måske
det vil blive åbnet hvis vejret er varmt
hvis ikke, vil den fortsat være fanget hos mig