torsdag den 30. september 2010

propaganda

Billedet tog jeg, da jeg var med resten af mit gymnasiums elevråd - på elevrådshyttetur.


Propaganda, er når der kun er én vejs information. Ingen argumenter imod. Ingen diskusion. Nogen vil måske kalde det hjernevask. Men hvordan kan vi vide - at vi ikke selv lever med propaganda?

Tankerne dukkede op, da jeg på dr2 så en reklame for en dokumentar, som handlede om propaganda under 2 verdenskrig. Men hvordan kan vi vide, om det er sådant et samfund vi lever i idag?

Alt gik dengang igennem regeringen, intet andet, end det regering tillod, blev udgivet i offentligheden. Kun det der passede regeringen, kom ud. Alt det som ikke prisede regeringen, eller landet, blev simpelthen ikke fortalt. Dengang troede mange mennesker ikke at der var noget galt. De mente at alt var som det skulle være, fordi de aldrig havde fået andet fortalt.

Alt det der bliver fortalt i dag i offentlige medier (aviser, tv etc.), skal forstille sig, at komme fra en objektiv part. Men kan man altid sige det forholder sig sådan? Jeg kommer i et hus, hvor der både kommer Berlingske og Politiken hver fredag, lørdag og søndag. Den måde de forskellige aviser skriver artikler kan virke objektive, men er de nu også det? Hvis du virkelig går en tekst igennem, vil man nok mere kalde den subjektiv. Jeg tror ikke det på den måde, er nogen hemmelighed hvilke fløje de to aviser er tilhængere af. Men burde vi ikke kunne få almindelig objektive informationer?

Kan det virkelig være rigtigt at jeg som læser, skal vælge en holdning på avishylden? Skal jeg stå og tage stilling til, hvilken holdning, jeg helst vil betale 20 kr for?

Hvis vi vender tilbage til propagandaen, synes du så den findes i vores samfund? Du vil højst sandsyndeligvis sige nej, og det vil jeg også helst... også alligevel ikke. Det er dr1, tv2, Politiken og Berlingske som i størstegrad styre den danske informationsstrøm. To af dem, tilhøre det borgelige parti. Dr er endda ejet af regeringen. Tror du ikke det spiller i rolle? Tror du ikke det spiller en rolle, at deres aftensmad, bil og hus bliver betalt af regeringen? Er det ikke en slags propaganda?

Jeg vil ikke gå dybere i det, i frygt for at jeg begiver mig ud i noget, som jeg måske egentlig ikke helt har forstand på. Én ting er sikkert - efter at have tænkte over dette, vil jeg prøve at være mere kritisk i forhold til hvad jeg læser, ser og hører. Ikke at jeg vil stille mig imod det - bare være mere kritisk.

Tænk engang, hvis det er så galt - at vi faktisk ikke længere er i stand til at tænke selv?

fredag den 17. september 2010

god respons

Min veninde Anna, har en mor som arbejder hos Gyldendahl. Anna foreslog at jeg sendte et par tekster til hendes mor, så jeg kunne få noget respons.

Nu har jeg endelig læst teksterne fra din veninde. Og i modsætning til så mange andre unge, hvis tekster jeg har læst, så ved jeg egentlig ikke helt, hvad Sofie Amalie ønsker sig af en fremmed læser. Hun skriver rigtig godt, og det er hun godt klar over. Hun har også fundet en stil, som hun følger ret fast. Filosofiske overvejelser – moralske dilemmaer på et overordnet plan – at følge en tanke helt til dørs. Jeg tror, hun har en familie, hvor de diskuterer den type emner, så hun er måske oven i købet trænet i den måde at lave en argumentationsrække på eller være ’sokratisk’ i betydningen at køre en diskussion med sig selv for at nå frem til en konklusion eller til et grundspørgsmål på en så højt, logisk og abstrakt niveau, man nu kan nå, hvis man søger efter Sandheden.

I forhold til den type tekster, jeg har set, og i forhold til det hun skriver på sin blog, kan jeg ikke bidrage med meget. Jeg tror hun holder meget af den diskurs, hun har fundet frem til. Og det er også den slags etiske og filosofiske udfordringer, man skal udfordre sig selv og sine venner og sin omverden med, når man er ung. Det mener jeg ikke voksen-nedladende, selvom det måske lyder sådan, jeg mener, at man brænder for (at udfordre og udforske) nogle ideer og idealer på en særlig måde.

Det er ikke litterære tekster, så de ting, vi normalt siger med fx hvordan man skal gennemtænke sit plot, hvordan man skal arbejde med spændingskurver, konsistens og variation i sproget og stilen, om hvordan man skal bygge sine karakterer op og hvilken fortæller man vil anbringe i teksten osv. Alt dét giver ikke rigtig mening her. Men det er lige før, hun er for dygtig. jeg tænker om ikke hun skulle give sig selv lidt udfordringer, nu hvor hun har perfektioneret sin stil så meget allerede – det kunne være at prøve at argumentere for det modsatte af hvad hun selv synes er rigtigt. Eller at give plads til to holdninger eller til reel tvivl. Eller at stille spørgsmål til sig selv – hvorfor synes jeg det, jeg synes? Hvor er mine egne blinde pletter? Eller stille åbne og nysgerrige spørgsmål til sin konklusion.

Jeg tror også, hun kunne få en ny opgave ved fx at vælge en humoristisk vinkel eller en poetisk eller en dramatiserende eller hvad ved jeg. Dvs skrive på en anden måde. Ellers kan det blive lidt automatisk, fordi hun til en vis grad bygger alle sine tekster op på samme måde. Hvis hun orker det, kunne hun med fordel køre videre ud i dét eksperiment ved også at skrive i nogle andre genrer og om andre typer emner, bruge andre indgange til sproget fx sanselige eller emotionelle eller lyriske eller hvad som helst. Noget hvor hun skal bruge andre sider af sig selv. Og hvor hun vokser i sine færdigheder. Nu hvor hun har sådan et unikt skrivetalent.

torsdag den 16. september 2010

torsdag

jeg fandt et kærestebrev i dag
kastet skødeslyst på jorden
det fløj rundt i vindens cirkler
ordene var søde
smukke, poetiske og ærlige
hvorfor smide så dejligt et brev?
ærlig kærlighed er sjælden
smid den ikke på gaden
jeg ville aldrig smide min kærlighed
der, midt på gaden i mylderet

mandag den 13. september 2010

intelligens, er det en fejl?

billede fra en rastløs søndag


Min far, Timo, fortalte mig om en fantastisk teori han selv har opstillet. Han har sat en teori op, om at menneskers intelligens - er en fejl.

Teorien går i sin simpelhed ud på, at det var en fejl, at mennesker er født med intelligens, altså at vi burde leve ligesom dyr i naturen. På den måde ville vi kunne leve overens med naturen, i stedet for bare at være her for at ødelægge den.

Jeg tror på teorien... for hvad er meningen med at vi er her? Hvis vi kigger helt basalt på det, så er vi her, kun for at ødelægge. Vi har på ingen som helst måde gjort noget godt for naturen, for os selv eller for universet siden vi kom. Det eneste vi har gjort, er at vi er gået i gang med at ødelægge alt det der var her før vi kom. Vi ødelægger vores natur, ødelægger vores jord, behandler vores dyr dårligt - og jeg kunne blive ved. Hvorfor ville naturen/gud dog have at vi kom og gjorde det? Hvad godt er der overhovedet i, at vi er på denne jord?

Det er en skræmmende tanke, men den er logisk - og giver fuldkommen mening. Vi burde i virkeligheden, være på denne jord, for at kunne leve sammen med naturen. Men nej, vi vælger at destruere, det som sørger for vi overhovedet lever. Man kan kalde det utaknemmelighed, eller man kan kalde det en fejl. Fejlen, som muligvis ligger ved vores intelligens.

Men hvad nu hvis intelligens, nu ikke var en fejl? Hvad hvis det rent faktisk er meningen at vi skal have denne store intelligens? Hvad er så meningen med at vi har fået denne gave? Har vi fejlbedømt hele vores "opgave", eller er vores "opgave" at ødelægge vores jord? Har gud/natur fortrudt at hele denne verden skulle eksistere, og har derfor sat os på opgaven, om at ødelægge den? Jeg ved det ikke, men jeg ville såmænd gerne vide det.

Tak til min far, Timo - som ofte kommer med filosofiske teorier og spørgsmål til eftertanke.

søndag den 12. september 2010

nye oplevelser





Der er noget charmerende, ved for store fester, i for små lejligheder - i hjertet af københavn.

søndag den 5. september 2010

jeg forstår ikke..

.. hvorfor vi i dag skal fejre de krige som Danmark har deltaget i
.. hvorfor jeg skal leve i et land, som ikke kan behandle sine dyr rigtigt
.. hvorfor jeg nogengange skal lave så mange lektier
.. hvorfor jeg ikke nogengange har en sluk-knap til alle mine tanker
.. hvorfor jeg ikke har mere tid til at skrive på min blog
.. hvorfor facebook bliver ved med at drille mig
.. hvorfor jeg ikke bare har en millard til det nye eos canon
.. hvorfor jeg ikke kan forstå naturgeografi
.. hvorfor det skal være så dyrt at få fremkaldt billeder fra mit manuelt kamera
.. hvorfor det allerede er efterår
.. hvor sommeren blev af
.. hvorfor jeg skal lære alt det med AP
.. hvorfor jeg bliver ved med at skrive, når jeg egentlig burde ligge i min seng nu

overvågning

Min veninde Sarah. Billedet har jeg taget på vores tagterasse.


Har du nogensinde følt dig overvåget? Som om nogen holder øje med dig? Ikke mærkeligt, for der ER nogen/noget der hele tiden holder øje med dig.

Kender vi ikke alle det der med, at man går i et offentligt rum - og så kommer man ind i elevator hvor man er alene - og så er det som om man slapper lidt af. Ens krop bliver slap, og man retter måske lidt på sig selv og sådan. Sådan har jeg det i hvertfald, indtil forleden dag!

Jeg stod på hovedbanegården, og skulle med en elevator op, da jeg havde min cykel med. Jeg er den eneste i elevatoren, og jeg må (desværre) indrømme, at jeg kom til at stå og bide negle (jeg ved det, jeg ved det). INDTIL jeg fik øje på skiltet med overvågning, pludselig følte jeg mig krænket, genert og havde det i det hele taget ret skidt med at stå i den elevator. Jeg synes virkelig ikke det var rart.

Nu kan man så sige, at jeg kan være ligeglad med det kamera, for båndet vil kun blive brugt hvis der er brug for det (politisag osv.), og det ved jeg godt - men det er stadig det der med, at der altså er noget som hele tiden holder øje med mig. Der dukker flere og flere kameraer op i byen. Enten fordi folk er blevet mere paranoide, eller også lever vi i en verden der bliver mere og mere farlig.

Jeg sætter mig ind i toget, og et kamera-ikon hænger oppe i loftet. Jeg sætter mig ind i bussen, og det samme ikon viser sig, det samme ikon viser sig på samme måde når jeg sætter mig ind i en taxa, går ud og handler, går i biografen osv. osv. Skal det virkelig være sådan? Skal alt kunne bevises, før at vi tør lukke folk ind i vores... biografer? Det kan ikke være rigtigt det her.

Jeg ved godt at mange virkelig ikke har et problem med overvågningskameraerne, men jeg bryder mig virkelig ikke om dem. Jeg kan forstå at man sætter et videokamera op i en bank eller på en tank station hvor en 17årig teenager står kl 3 om natten. Men hvorfor skal jeg overvåges, når jeg står i biografen og skal vælge om jeg vil have m&m's med eller uden peanuts? Jeg bryder mig ikke om det, jeg føler mig overvåget, og jeg føler at nogen er trådt over min private linje for hvor tæt på man må gå.

Er vi virkelig blevet så paranoide, eller er der rent faktisk brug for det her overvågning - fordi vores verden er blevet så psyko?

onsdag den 1. september 2010