torsdag den 27. januar 2011


i en by, fyldt med liv og mennesker - kan man alligevel godt føle man nogengange er der helt alene.
.

mandag den 24. januar 2011

mediernes rolle

Brug tid på at se denne video. Brug tid på at fordøje den.
Skriv gerne tilbage, hvad du tænkte.














mandag den 17. januar 2011

det skete igen




Det skal du gøre:
1. hent en kop te
2. start denne sang
3. kig på mine billeder, og tænk på hvordan det har været med denne sang i ørene - i det her vejr.





torsdag den 13. januar 2011

x

jeg linker normalt ikke til andre bloggere - men her er en i SKAL se.
Det er fantastiske billeder, som er så virkelighedstro - at du kan mærke hvordan det har været at stå lige dér. Det er ikke mange fotografer der har sådan en gave.

tirsdag den 11. januar 2011

kan man fortryde?


Jeg fik fortalt, at det eneste der kan slettes helt og holdent, fjernes fra verdenen, ingen eksistens - er data på din computer. Men hvad med alt det vi skriver på internettet? Hvad med alle de sætninger vi formulere i hverdagen?

Denne tekst vil aldrig forsvinde. Om 50 år, vil jeg stadig kunne finde frem til netop denne tekst, denne blog og disse ord. Det er skræmmende, for det sætter lige pludselig "tænk før du taler" i et helt nyt perspektiv.

Alt hvad du har skrevet på Facebook, i en mail eller på en blog - vil være der for evigt. Det vil ikke kunne fjernes. Dine ord er derude et sted - og du kan ikke røre på dem længere.

Du kan ikke slette din Facebook profil, du kan gøre den passiv, men slettes - det kan den ikke. Din Email kan ikke slettes, den kan gøres passiv. Selvom du ikke bruger den, så er den derude. Internettet skræmmer mig på så mange måder.

Jeg er den første generation, som for alvor er vokset op med internettet. Min mor har altid sagt " Tænk over hvad i skriver derude, for det vil altid være der. Når i skal søge job, så vil de Google jer, og de VIL finde hvad du har skrevet. "

Forleden dag tastede jeg "www.tankebillede.blogspot.com" ind i Google's søgefelt. For at være ærlig blev jeg en lille smule overrasket. To indlæg som jeg har slettet(da jeg ikke selv mente de var gode) var at finde. Udover det, så er min blog nævnt på utallige hjemmesider - uden at jeg på nogen måde vidste om det. Forskellige indlæg er sat i forbindelse med andre hjemmesider - igen, uden jeg havde nogen idé om dette.

Da jeg fandt de to indlæg jeg havde slettet, tænkte jeg "Kan jeg ikke længere fortryde?". Svaret er nej. Så snart jeg trykker på min lille blå knap med "GEM NU", så er alt hvad jeg har tastet på internettet - og det kan ikke fortrydes. Det vil være der til evig tid.

Når jeg trykker "slet" til en mail - så skulle man tro den var slettet, men det er den ikke. Når du trykker "slet alle beskeder" på din telefon - så skulle man tro de var slettet, men det er de ikke. Ringer du op til dit teleselskab, kan de uden problemer finde dem frem igen - fordi de er blevet gemt. Ligesom alt andet skrift vi sender igennem luften.

Alle mine oplevelser og følelser bliver gemt. Facebook hjælper mig så rigeligt med dette. Efter hver fest, så er der et billede. Lige så snart det er uploadet, så har Facebook rettighederne over dette billede. Jeg har ingen magt overfor det.

Da jeg kiggede "Billeder af dig" igennem - kunne jeg se hele min historie fra de sidste par år; Mit forhold til mine gamle venner, mit forhold til mine nye venner, mit forhold til Morten, de første fester, de først kys, de hyggelige aftner og de mindre hyggelige aftner - det lå der på min skærm. Tilgængeligt for alle. Og jeg kan ikke slette det. Det er ikke kun billederne jeg kan slette, jeg kan heller ikke slette de forhold jeg har haft til andre mennesker. For alt hvad jeg har sagt og gjort, er blevet gemt i andre menneskers "harddisk", og der bliver det.

Det er skræmmende. Men det er nu også meget rart. Hos nogen, ville jeg gerne helst blive slettet fra harddisken, men hos andre - der vil jeg gerne blive lidt endnu. Det eneste der kan blive slettet, er dokumenter på din computer, alt andet er evigt i en eller anden form.

fredag den 7. januar 2011