lørdag den 14. maj 2011

.

Kærlighed er ..

.. tryghed
.. rummelighed
.. respekt
.. tillid
.. varme
.. latter
.. gråd
.. sommernætter
.. mine venner
.. min familie
.. noget jeg også har til mig selv
.. en bog med mange tanker
.. at leve
.. at dø
.. at gøre det man aller helst vil
.. når der dufter er regn
.. dig Carl
.. at føle succes
.. at føle sig hjemme
.. alt det jeg rummer

mandag den 2. maj 2011

Kan man juple over et andet menneskes død?

Som jeg altid gør, så tænder jeg for radioen i det sekund jeg vågner. På den måde får jeg altid lige en nyheds update - og bliver forhindret i at falde i søvn igen. Denne morgen var dog lidt anderledes. Nyheden om at Osama Bin Laden var død - kunne jeg ikke helt tage stilling til.

Nyhedsværten på P3, fortæller at Osama Bin Laden er blevet skudt, og er smidt i vandet. Han fortæller om den kæmpe jubel der har været i USA - og fortæller også om Obama's udtalelse " Retfærdigheden er sket fyldest". Udover det, har G. Bush udtalt "Det er en betydningsfuld bedrift". Køre vi efter "tand for tand, og øje for øje"- princippet nu?

Når et menneske er død, så plejer man at sørge. For død er en sørgelig ting. Men med Osama var det anderledes - der var jubel over hans endelige død. Manden har været jagtet siden 11/9 2001, og amerikanerne opfatter det som om de endelig har nået målstregen.

Osama er blevet opfattet som et ondt menneske. Jeg læste i dag(præcis hvor husker jeg ikke) "Nutidens ondeste monster er blevet dræbt". Tror du selv at Osama selv mener han er det ondeste monster? Det tror jeg ikke.

Alt dette føre mig hen til spørgsmålet - Findes der mennesker der bliver født onde?
Det tror jeg ikke selv på. Jeg tror ikke på at nogen mennesker som sådan er onde. For hvornår er et menneske ondt? Er det når de selv synes de er onder, eller er det når resten af verden synes de er onde?

Osama, Hitler, Stalin, Putin og alle de andre store mænd som vi synes er onde - de synes jo ikke selv de er onde. Tværtimod. De synes selv de er gode mennesker, mennesker der kæmper for det rigtige. Så hvordan definere vi det? Og kan vi overhovedet tillade os, at kalde nogen mennesker for onde?

Når mennesker gør idiotiske ting - som f. eks. at slå 6 mio. jøder ihjel, er det så deres skyld? Eller er det deres forældre? Eller den sygdom de har oppe i hovedet?

For at vende tilbage til starten - Kan man juble over et andet menneskes død? Det synes jeg ikke man. Selvom det ikke er en man kan lide, så er det stadig en eller andens far/søn/ven. Selvom Osama har gjort mange ting, som vi opfatter som forfærdelige, så kan man ikke juble over død.

I stedet for at juble, mener jeg, at USA skulle være glade for at en mission er afsluttet - ikke være glade for at Osama er død, da det aldrig har været den direkte plan. USA har udført mord - og det kan man aldrig være stolt over, eller juble over.

USA har fjernet en forfærdet personlighed, men gør mord ikke også USA til en forfærdet nation?