fredag den 3. juni 2011

hvis du kunne leve for evigt - ville du så gøre det ?

Hvis jeg mødte en magisk mand, eller en videnskabsmand for den sags skyld, og han gav mig tilbudet - Vil du leve for evigt? Ville jeg så tage imod det? Jeg ved det ikke helt.


Evighed i sig selv er en underlig ting. For hvad er evighed?

Som mennesker er vi van til at alting har ende. Alting. Alt hvad vi begynder på, vil også slutte en dag. Alle knuder vi binder, vil blive bundet op igen, om så ikke når vi dør.. men hvad nu hvis vi ikke døde?

Min mor har tit sagt: "Det eneste vi er sikre på i livet, det er at vi en dag vil møde døden". Men hvad hvis det en dag ikke længere er sandt? Hvad hvis det en dag bliver muligt, at snyde det mest naturlige i verden, døden? Ville du gøre det?

Argumenter for at tage imod dette tilbud, er mange. Rigtig mange. Nysgerrighed, livsglæde, kærlighed, oplevelser, udvikling, opdagelser, opfindelser osv. osv.

Men jeg tror alligevel jeg ville sig nej. Et evigt liv, vil blive ensomt i længden. Men alle venner falder fra og bliver ældre, forbliver du på den samme holdeplads.

Men hvad med 5000 år? Jeg spurgte min mor. Hun svarede: "Nej. Jeg tror at mennesker indeholder et vis stykke plads. Når det er fyldt op, så kan vi ikke mere." Min mor fortæller at hun selv har talt med gamle mennesker, som ikke var syge, men som følte at de var mætte af livet.

Lad os lege min mor har ret i forhold til hvor plads man har. Lad os sige vi har plads til det vi kalder 100. Prøv at følg min tanke - lad os sige jeg har været i Afrika, og oplevet en helt masse ting. Jeg har set gode, dårlige, onde og lykkelige øjeblikke. Lad os sige denne rejse fylder 15. Så har du kun 85 tilbage.

Lad os sige det var sådan - skal vi så være mere varsomme med vores liv? Kan vi blive mætte for hurtige? "Sophie Amalie, lad vær' at spise så hurtigt. Jeg ved godt du er meget sulten, men du får ondt i maven."

Tænk en gang, hvis det vidensamfund vi lever i i dag, en dag finder kuren til evigt liv. Hvem ville tage i mod den?

Med alle de smukke ting, med alle de smukke solopgange i København, med alle de søde, sjove og rare mennesker der er i den her verden, med alle de grin, tåre, kys og al den kærlighed - hvordan kan man så nogensinde blive mæt?

For mig er det svært, lige nu, at forstå hvordan man nogensinde kan blive træt af dette fantastiske liv. Kig dig omkring - vi lever i et paradis. Jeg vil se det hele, og jeg vil ikke blive mæt, og derfor ligge mig til at dø selv. Jeg vil se hele verden før jeg ligger mig til at sove.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar