fredag den 10. juni 2011

Hvorfor skal jeg påduttes en mening?

Hvis jeg går i noget bestem tøj - så mener jeg noget bestemt, hvis jeg handler mine vare ind et bestemt sted - så mener jeg noget bestem, åbentbart. Hvorfor er det blevet sådan?

Jeg arbejder i en forretning, hvor jeg står i kassen. Når jeg har betjent en kunde, så spørg jeg "Kunne du tænke dig at købe en pose til dine vare?". Hvortil 90% svare - "Nej, lad os hellere spare på miljøet." Dette er fra alderen 10 - 100 som svare dette. Men hvorfor mener de dette? Hvilket grundlag har de for den mening? Det eneste de har af grundlag - er det de har hørt i fjernsynet og læst om i aviserne. De har dannet en mening, på baggrund af andres mening - og vi lever i et samfund, hvor det er meningen at vi alle tænker selv?

Jeg kan godt lide at gå i noget særligt tøj. Jeg kan lide det fordi jeg synes det er pænt, rart og hvad der nu ellers høre til. Men lige pludselig har det en betydning. Lige pludselig så stemmer jeg venstrefløj, ryger tjald på Christiania og desuden kan jeg ikke tage mig sammen i skolen. Nåååååå ja, det er jo også rigtigt - nej. Det er som om at vores samfund, sammen, har besluttet hvad forskellige ting betyder for hvad vi mener. Jeg er træt af at få påduttet en mening!

Jeg er så heldig at går på Christianshavns Gymnasium. Et gymnasium som jeg er rigtig glad for - og et gymnasium jeg valgte fordi jeg synes stemningen var kanon, og jeg var glad for at det lå i indre by. Men fordi mit gymnasium ligger op og ned af Christiania, så er jeg en hashrygende hippie. Derudover er jeg socialist på højeste plan, mine forældre er kunstnere og jeg er vegetar - hvis ikke veganer. Sandheden er bare en anden. Jeg er liberalist, bor på Østerbro, er ikke en hashrygende hippie, mine forældre er selvstændige og jeg elsker en tatar mad med rå æggeblomme. Dette stemmer ikke overens med hvordan andre mennesker har sat mig i en boks.

Jeg synes det er så trist det er blevet sådan her. Minerva modellen er et strålende eksempel på hvordan vi bliver kategoriseret ud fra vores indkøb og hvilken avis vi læser. Kan det virkelig være rigtigt? Jeg er træt af at folk tror de ved hvem jeg er, bare fordi de har set mig på gaden. Det er ikke det jeg kalder selvstændighed - det er at generalisere og tænke ligesom alle andre mennesker i dette samfund. Det er trist!

Men hvorfor er det blevet sådan? Jeg vil sætte mit gæt på massemedierne. Vi får så meget information om hvad vi skal synes og mene hele tiden - så hvorfor overhovedet tænke selv, og danne sin egen mening? Der er jo massere af tag af. Hvis ikke vi bliver bedre til at være kritiske overfor de informationsstømme vi står overfor, så ender vi som hjernedøde idioter, som tror på alt vi får at vide.

3 kommentarer:

  1. Sjovt, at du skulle tage det her emne op - skrev om mediers påvirkning af politik og holdninger i min årsprøve i dansk.

    Jeg er af den overbevisning, at vi i dag, fremfor at lade os blindt blive påvirket af mediernes holdninger, vælger de medier vi føler stemmer over ens med vores holdninger og lader dem give os nyhederne.
    For at tage mig selv som eksempel, tager jeg det som det største selvfølge, at jeg klikker ind på politikens hjemmeside for at få mit nyhedsinput.
    Klart af vane, men også fordi, det er dér jeg føler vinklingen er den, der falder mig mest interesant.
    Har jeg tid tilovers på en søndag (hvilket sker hver gang jeg arbejder), elsker jeg at sidde og sammenligne politiken og berlingskes ledere og artikler. I følge mig, er vi i dagens Danmark ikke i stand til at frasige os informationsstrømmene, som du taler om. Vi er heller ikke i stand til at vælge, hvor vidt vi vil købe ind eller ej - det valg vi har er, hvor vi vil have vores nyheder fra og hvor vi vil købe vores produkter.

    Minerva modellen er uden tvivl generaliserende og har et meget begrænset perspektiv. Men det er i dag bare sådan at langt de fleste af os vil passe ind i den. Selv du passer fint ind i den blå del af modellen da du selvsagt er liberalist, om ikke andet på vej mod en høj uddannelse, jeg vil mene du er frisindet og empatisk så på trods af generaliseringen kan den benyttes.
    Dens valg af avis passer, om ikke på andre, så på mig selv.

    Det jeg vil frem til er, at lige meget hvor forkert det kan føles, at vi bliver sat i bokse og modeller, så bidrager ét karaktertræk ofte til det andet.
    Det samme er gældende for den måde vi ser på menneskeheden tilbage i historien og i lande uden for den vestlige verden. Vi generalisere i blandt andre kulturer for at forstå dem og for at adskille os fra dem.
    Forskellen hos os er, at fordi vi er dem, der laver æskerne har vi ikke lyst til at passe ind i dem.
    Når vi generalisere andre, er det alene for at føle os selv mere unikke. Derfor vælger vi den avis, vi gør - for at kunne se på andre med en helt bestemt vinkel, den vinkel der er vores fordommes.

    Du nævner til sidst massemedierne.
    Sjovt, at det i de flestes øre lyder negativt. Det samme gør popmusik. Det sjove er bare, at både massemedierne og popmusikken er de ting, der er flest, der læser og lytter til. Jeg siger ikke, at det gør dem hverken bedre eller værre. Det eneste jeg vil sige er, at hvis det ikke var fordi tusinder af mennesker købte Ekstra Bladet og den seneste single fra Britney Spears, ville de ingen succes have.
    Derfor er det, tragisk eller ej, faktum, at begge dele er en afspejlning af langt de flestes holdninger og smag.

    Med et demokratisk perspektiv, vil det gøre dem til de rigtige...

    Tak for endnu et indlæg, der kan røre lidt rundt i hovedet på os.

    SvarSlet
  2. Du skriver indlæg som sætter en masse tanker i gang! :)
    Jeg er blevet virkelig glad for at læse med herinde, ville bare lige give
    mig til kende. God onsdag!

    SvarSlet
  3. Hej Sophie Amalie
    Jeg har læst to af dine indlæg: om Fællesskab & Hvorfor skal jeg påduttes en mening. Er det ikke netop sådan som du skriver, at et fællesskab både har fordele og ulemper? Og at en ulempe fx kan være at man påduttes en mening? (Mere om det senere). Dine tanker viser også at der altid må være FLERE fællesskaber, som afgrænser sig i forhold til hinanden. Og dermed har du også svaret på hvorfor der ikke kan være et (only one) verdensomspændende fællesskab. Den idé ville være "en smuk teori der ikke fungerer i praksis" som du skriver til slut. Der må altid være flere fællesskaber, der afgrænser sig i forhold til hinanden. Desuden er der nogle, der står helt eller delvis uden for de forskellige fællesskaber. I forbindelse med "Hvorfor skal jeg påduttes en mening?" tænker jeg, at ønsket om ikke at blive sat i bås aldrig vil blive opfyldt så længe der er fællesskaber, som man er en del af eller opfattes som en del af. I disse fællesskaber sættes man i bås eller man sætter sig selv i bås og nogle af ens særkendetegn forsvinder, i hvert fald set udefra. Udefra set kan man selvfølgelig også blive sat i den FORKERTE bås, en anden end den man selv ville sætte sig i. Er du enig i at noget af ens individualitet altid vil forsvinde i et fællesskab? Eller kun set udefra måske? Er fællesskab og individualitet ikke altid på kant med hinanden? Hvad tænker du om det? Nu? x Marie

    SvarSlet